Nyt fra Rosalie - Farvel KidsLink – Goddag København Barn (KbhBarn)

Fredag d. 12. august 2016

Den 1. september 2016 skal I til at vænne jer til et nyt administrativt redskab i Rosalie. Det hedder København Barn (KbhBarn), og er udviklet af firmaet Assemble i samarbejde med Københavns Kommune. Dette system vil afløse KidsLink.

 

Systemet er langt mere omfangsrigt end det tidligere, og vil blandt andet kunne benyttes som pædagogisk planlægningsværktøj af husets personale. For jer betyder det, at langt den meste information i fremtiden vil komme via denne platform. Blandt andet vil dagssedlerne – hvad jeres barn har lavet - blive en del af det materiale I kan hente ned, når det passer ind i jeres rutiner.

 

Begrundelsen for at skifte system er, at KidsLink er blevet opkøbt af et firma, der markant har ændret i brugerfladen. Af samme årsag, er det nu ikke længere et gratis produkt for os i modsætning til København Barn. Det er samtidig vores vurdering, at det nye systemet - på det indholdsmæssige plan – fuldt ud lever op til det vi hidtidigt har haft. Det er med dette afsæt, at vi har truffet denne beslutning.

 

Der vil blive udleveret nærmere information angående jeres ibrugtagning af København Barn, og I skal selvfølgelig være velkomne til at komme med spørgsmål, hvis sådanne skulle dukke op. Dog vil jeg lige pointere, at systemet også vil være nyt for personalet, og der ikke er nogen garanti for, at de kan være jer behjælpelige lige med det første. Jeg håber I vil tage godt imod det nye system.

 

På vegne af ledelsen

 

Anders – afd. leder i vuggestuen