Nyt fra Rosalie - Det er sommertid og solbeskyttelsestid

Tirsdag d. 10. maj 2016

Kære forældre

Det er jo nu at vores børn nyder at lege udenfor i solen og varmen og at vi netop i denne periode fokuserer meget på udeliv i det pædagogiske arbejde. Så HUSK at give børnene solcreme på inden de møder om morgenen. Ophold i solen er både sundt og dejligt, men ved at give børnene den rette solcreme undgår vi at huden bliver ubehagelig rød og dermed solskoldning.

 

Det kan også være en god ide, hvis børnene medbringer en solhat gerne med bred skygge, der både dækker hoved og ører og skygger for ansigt og nakke.

 

En løstsiddende trøje beskytter kroppen og er behagelig og kølig, når det er varmt. Så det er også fint at give dit barn med.

 

I kan hente nyttige tips til ”sikker leg i solen” på Børneulykkesfondens hjemmeside under kampagnen – ”Solsikker”.

 

 

Varme og solrige hilsener

Personalet i Rosalie