Nyt fra Rosalie - Genopfriskning: "For børnenes sikkerhed, - hjælp hinanden med at huske at dørene holdes lukket"

Tirsdag d. 19. maj 2015

Kære forældre

 

Som det sikkert er jer bekendt har vi i de sidste 14 dage haft et opslag hængende omkring reglerne for, hvordan vi holder dørene lukket her i Rosalie.

Vi sender den lige ud via hjemmesidens nyhedsmail som"en husker" til jer!

 

 

19-05-2015


Til alle der har deres daglige gang i Rosalie.


Så er foråret for alvor kommet til Huset, og med dette er det også tid til, at vi alle vil opholde os væsentlig mere uden for. Derfor tænker vi, at vi her har en kærkommen lejlighed til at genopfriske regler vedrørende lukning af døre/låger.

 

  • Alle døre skal i udgangspunktet været lukkede.
  • Det er kun voksne der må åbne dørene – Dørhåndtag der ikke kan nås af børn (eller søskende), må man ikke kravle op for at åbne. Det ødelægger dørene og det lærer børnene selv at komme ud.
  • Det er den der benytter dørens ansvar, at sørge for at man får den lukket efter sig, og at ingen børn har fingre i klemme eller er gået med ud – Det er særligt vigtigt at være opmærksom ved de døre der har forsinket lukning med dørpumper.
  • Låste døre må ikke slås fra.
  • Der må absolut ikke sættes måtter eller lign. i klemme i nogen af dørene.
  • Er en dør i stykker, skal i straks meddele dette til personalet.
  • Lågerne i haven skal altid lukkes og låses.
  • Der må ikke holde barnevogne, cykler eller andet foran nogen døre. Det er ligeledes ikke tilladt, at placere ting hvor der markeret med gult på gulvene.

 

 

Disse regler er til for børnenes sikkerhed. Hjælp hinanden med at huske dem, så alle kan få en tryg hverdag.

 

De bedste hilsner

 

Tove, Mette og Anders